Pontus' vinkursus hos Vinbonden

Kurset afholdes hos Vinbonden i vores hyggelige lokaler på 
Smedetoften 23 kld, 2400 KBH NV.

I det kommende kursus kører vi mandage kl. 18-21 de følgende datoer: 8-11/21, 15-11/21, 22-11/21, 6-12/21, 13-12/21, 10-1/22, og 24-1/22.
Du får hele herligheden for 7.000 kr. pr. person for de 7 kursusdage. Prisen er inkl mad.
Og du får altså 500 kr. i rabat på hele kurset hvis du har købt 12 flasker vin på shoppen!

Hvem er Doctor Krull?

Måske kender du ikke lige navnet Doctor Krull? Hvad så hvis jeg siger Pontus Elofsson? Begynder der at ringe nogle klokker? Eller Noma? Så er du ved at være med, tror jeg.

Pontus var sommelier tilbage i de gyldne dage, da det Nordiske Køkken lagde fra land i Noma 1.0 på Christianshavn. Det var en fuldstændig afgørende periode i København (og Nordens) gastronomiske udvikling. Og her var Pontus en helt central person.

Pontus var på den måde personen, som introducerede begrebet naturvin til København, hvis ikke hele landet. Og var med til at sætte Noma på verdenskortet. Siden har blandt andet en af de første naturvinsimportører Rosforth & Rosforth haft glæde af Pontus’ evner og kæmpestore netværk i vinverden. Senest er Pontus at finde på Hotel & Restaurantskolen, hvor han i øjeblikket er ved at opbygge verdens første og eneste naturvins-sommelieruddannelse.

Det er altså tilstrækkeligt at sige, at Pontus er en kæmpe kapacitet på området. I al beskedenhed - på vegne af Pontus - vil jeg sige, at det er noget af den skarpeste vinformidling, du kan komme i nærheden af. Virkelig.

Alle kan være med!

Noget af det allerbedste ved Pontus' kursus er, at alle kan være med. Du behøver ingen særlige forudsætninger. Du må gerne være vin- eller madprofessionel, men det er absolut ikke et krav. 

Eneste krav er sådan set, at du godt kan lide vin og har lyst til at opnå en dybere forståelse for naturvin. Kurset vil beskæftige sig med begrebet naturvin og dets udvikling, samt hvordan naturvin relaterer sig til konventionel vin, økologi og biodynamik.

Samtidig kommer du til at smage en lang række vine, hvor I taler om mange af de smage, som man forbinder med naturvin, og du opnår en forståelse for, hvorfor vinene smager som de gør. Og så lærer du at sammensætte mad og vin.

Kontakt os for at booke din plads